Da vi er en almen praksis lægger vi kun spiraler op på vores egne patienter.
Spiraler oplægges bedst indenfor 10 dage efter at din menstruation er begyndt.
Kontakt os derfor venligst hurtigst muligt efter starten af din blødning.
HUSK at hvis du vælger at få en hormonspiral (receptpligtig), skal du selv hente den på apoteket inden du kommer.
Almindelige kobberspiraler har vi i klinikken (prisen fremgår af vores prisliste). Der kan kun betales med kontanter eller mobilepay.
Forberedelse
Man kan af og til opleve menstruationslignende smerter efter oplægning af en spiral.
Du kan derfor med fordel tage 1 g Paracetamol (f.eks. 2 stk. Pamol) og 400 mg Ipren (2 stk. á 200 mg som købes i håndkøb) 1 time før du skal have oplagt spiralen. Dette er især vigtigt, hvis du ikke tidligere har født børn.
Efterbehandling
Efter oplægningen kan der i dagene efter være menstruationslignende smerter og du kan evt. efter behov tage Ipren 400 mg 3 gange dagligt i de første dage.
Du tilbydes kontrol i klinikken 6-8 uger efter oplægning hos en af sygeplejerskerne.
Du bør kontakte læge:
• Ved mistanke om at spiral er udstødt eller ikke sidder korrekt.
• Ved mistanke om graviditet
• Ved feber, smerter og ændret udflåd
• Ved pludselig ændring i blødningsmønster
• Vedvarende bivirkninger